Hvordan går det egentlig for sig, når vi bygger for en lokal udviklingsorganisation? Mød holdet af frivillige arkitekter bag vores netop afsluttede skoleprojekt i et landdistrikt i det nordlige Tanzania, og hør om potentialer og udfordringer i et konkret nord-syd samarbejde om design og opførelse af en skole.
På denne aften vil Tanzania-holdet præsentere projektet, efterfulgt af en snak om hvad vi har lært og kan gøre bedre næste gang. Det er samtidig en oplagt mulighed for at møde andre medlemmer og få en snak med vores aktive projektteams. Vi serverer bobler, øl, vand og snacks.
Projektaftener er medlemsevents, hvor et nyligt afsluttet projekt bliver præsenteret og diskuteret. Det er et forum hvor medlemmer af Arkitekter Uden Grænser kan blive lære af vores egne successer og fejl, og sammen blive klogere på hvordan vi med arkitektur, byggeri og planlægning kan bidrage til at skabe lokal udvikling.
Læs mere om Tanzania-projektet her.
Praktisk:
Sted: Arkitekter Uden Grænser, Fælledvej 12, opgang C, 4. sal
Tid: 19-21
Tilmelding: ja tak, link her.
For hvem: medlemmer af Arkitekter Uden Grænser
Hvis du ikke allerede er medlem, kan du nemt blive det her.