Projektinfo
- Lokalitet: Middelfart og Viby J, Danmark
- Projektperiode: 2024 - 2026
- Bygherre: Røde Kors
- Areal:
- Samarbejdspartnere: Røde Kors
- Finansiering:
- Projektgruppe: Bodil Nordstrøm, Bridget Buxton, Jenny Rishovd, Kasper Brix Havemann, Sofie Dam Hedegaard
- Kontakt: Kristoffer Lund-Larsen: [email protected]
Hjemløse er en af de mest udsatte grupper socialt og sundhedsmæssigt. Gruppen rammes hårdt, når de udskrives fra sygehuset, fordi sundhedssystemet i stigende grad lægger op til korte og specialiserede indlæggelser med færdigbehandling og pleje i eget hjem.
Røde Kors driver tre omsorgscentre for hjemløse – Eirsgaard (tidligere Thorsgade) i København, Pitstop i Aarhus og Svalegangen i Middelfart, som dækker Region Syddanmark. Omsorgscentrene udfylder en funktion, som ikke tilbydes af andre aktører. Det er et mellemstop mellem behandlingen på sygehuset og udskrivning til eget hjem, som for mange er gaden.
I dette projekt giver et team fra Arkitekter Uden Grænser en hånd med opgradering og nyindretning af omsorgscentrene Pitstop og Svalegangen, med henblik på at opnå et mindre institutionelt og mere hjemligt miljø, og med blik for universelt design og tilgængelighed. Projektet udføres i tæt samarbejde med Røde Kors personale og frivillige samt centrenes brugere.
Læs mere om Røde Kors arbejde for hjemløse og de tre omsorgscentre her.
Udviklingsmål
- Øge omsorgscentrenes evne til at restituere udsatte hjemløse
- Gøre omsorgscentrene mere hjemlige og mindre institutionelle
- Øge tilgængeligheden for dårligt gående og andre funktionsvariationer
- Øge centrenes evne til at tiltrække og fastholde frivillige hjælpere
Projektopdateringer
Update oktober 2025: AUG teamet har færdiggjort projektforslaget som er afleveret og taget godt imod hos Røde Kors. Projektet er nu på stand-by mens Røde Kors fundraiser til realiseringen ved hjælp af vores beskrivelser, visualiseringer og budgetoverslag.