Projektinfo
- Lokalitet: Voznesensk
- Projektperiode: 2026 - 2028
- Bygherre: Voznesensk kommune
- Areal: n/a
- Samarbejdspartnere: Voznesensk Kommune
- Finansiering: Ikast-Brande Kommune (venskabsby med Voznesensk). Finansiering søges.
- Projektgruppe: Lucia Usera del Valle, Mikkel Møltoft, Mathias Overgaard, Thomas Käszner (manager of Ukraine projects)
- Kontakt: Team leder Lucia Usera del Valle: [email protected]
Ruslands krig mod Ukraine har medført store forskydninger af landets indbyggere, hvor især borgere fra frontnære områder søger vestpå. I byen Voznesensk, som ligger i Mykolaiv oblast og i relativt sikker afstand fra fronten, er der derfor efterspørgsel på boliger til tilrejsende familier østfra.
I dette projekt udfører vi et skitseprojekt til boliger til internt fordrevne (IDP = Internally Displaced People). Det gør vi som en håndsrækning til Voznesensk Kommune der derved kan billiggøre deres levering af boliger.
Projektet indgår i Arkitekter Uden Grænsers Build Back Green Ukraine portfolio, idet vi også her søger at udvikle byggeri med lave emissioner.
Udviklingsmål
- Bistå en ukrainsk kommune med at levere boliger til internt fordrevne familier.
- I dialog med kommunen at udvikle en boligtype der både er grøn og omkostningsbevidst..
Projektopdateringer:
Juli 2026: et team fra Arkitekter Uden Grænser og Ingeniører Uden Grænser har besøgt byggegrunde i Voznesensk, interviewet kommune og brugere og lavet diverse forundersøgelser til brug for det videre forløb.
















