Projektinfo
- Lokalitet: Goa, India
- Projektperiode: 2009 - 2011
- Bygherre: Moving School India
- Areal: Ca. 20 m2
- Samarbejdspartnere: Ingeniører Uden Grænser
- Finansiering: Dreyers Fond, Brødrerne Hartmanns Fond, Statens Kunstfond.
- Projektgruppe: Sofie Wäborg, Marianne Filtenborg, Rune Asholt, Andreas Hammershøj, Anna Aslaug Lund.
- Kontakt: [email protected]
Chameleon School er bud på en mobil skole, som skal give børn af fattige, indiske sæson- og migrantarbejdere adgang til undervisning ved at lade skolerne komme til børnene – ikke omvendt. Børnene får dermed adgang til undervisning, også mens de er er på rejse hjemmefra med deres forældre. Familierne lever uden tilknytning til landsbyerne hvor der tales et andet sprog, hvilket betyder at adgangen til skoler og undervisning er meget begrænset. Størstedelen af forældrene er analfabeter og undervisningen kan derfor være med til at give børnene en chance for at bryde med den isolation de oplever og give dem en tilknytning de til omkringliggende samfund.
Chameleon School er Arkitekter Uden Grænsers bud på et tredje design inden for MovingSchool konceptet. Skolen kan tilpasses og underordne sig sine omgivelser med minimalt fodaftryk i landskabet og på klimaet – deraf navnet.
Chameleon School er en mobil, multifunktionel og demonterbar skoleenhed, med respekt for lokale byggeskikke og håndværk. Skolen er opført i samarbejde med lokale håndværkere med viden om og erfaring med lokale materialer og byggetraditioner. Med så få virkemidler som mulig er skolen bygget af lokalt tilgængelige byggematerialer: eucalyptus, bambus og presenning.
Se en kort video om AUGs arbejde med Chameleon School her.
UDVIKLINGSMÅL
- At bryde den intergenerationelle transmission af fattigdom ved også at give fattige børn adgang til undervisning.
- At udvikle og teste en mobil skole der let kan skilles ad, transporteres og genopføres.