Vi har glædet os utroligt meget til endelig at kunne vise vores nye hjemmeside frem – og til fremover at kunne præsentere os med en side, som afspejler den professionalisme og dedikation, vi som organisation besidder.
Vi skylder en stor tak til Dreyers Fond, som har doneret et flot beløb til at få produceret hjemmesiden – og til Monsun, som har arbejdet både dygtigt og utrætteligt med siden.
Vi går samtidig væk fra det komplicerede domænenavn “arkitekterudengraenser.dk” og er fremover at finde på aug.ngo.
Der kan måske være lidt børnesygdomme her til start, som vi håber, at I vil bære over med. Skulle du falde over noget, er du meget velkommen til at sende os en mail på info@aug.ngo, så vi kan få det rettet til.