I sin fritid er han aktiv i Arkitekter Uden Grænsers frivillige Kenya-team, og er herigennem med til at skabe bedre og tryggere rammer for børn og unges fritidsliv midt i et barskt slumkvarter. Mahamed Abdi hedder den entreprenante arkitekt.
Det startede alt sammen på Zanzibar, da Mahamed sammen med tre andre studerende fra konstruktøruddannelsen tog på seks måneders praktikophold i 2011. ”Det var min første rejse til Afrika. og vi fik alle fire lidt af et kulturchok”, siger Mahamed i dag. For det var ikke et resort på stranden, de kom til at bo på, men en lejlighed midt i et arbejderkvarter, tæt på slummen. Alt omkring dem var ret primitivt, og hverdagen for de lokale oplevede de som både hård og barsk.
”Jeg husker tydeligt den første uge, hvor vi spurgte hinanden – tør vi være her?”
”Selvom jeg er fra Somalia, så havde jeg jo ikke rejst i Afrika, siden jeg med min familie kom til Danmark som 6-årig. Fra Kolding var jeg vant til at færdes i et meget homogent samfund. Nu havde alle omkring mig pludselig den samme hudfarve, som jeg selv. Det var også en slags kulturchok for mig,” tilføjer Mahamed.
Arkitektur for mindre ressourcestærke
Opholdet blev dog hurtigt til en fed oplevelse, og Mahamed kom til at føle et andet tilhørsforhold, end han var vant til fra Kolding.
”Jeg kommer fra et krigsramt land. Måske derfor har jeg altid gerne ville uddanne mig i et fag, som kan gavne andre og hvor jeg samtidig kan bruge mine hænder og min kreativitet. Udviklingsarbejde, arkitektur og identitet interesserer mig allermest,” siger Mahamed, som på arkitektskolen i København valgte en praktik i Gambia for Ingvartsen Arkitekter, som han siden kom til at arbejde for.
Da Arkitekter Uden Grænser søgte en tilsynsførende på et projekt i Sierra Leone i Vestafrika, blev Mahamed opfordret til at søge og fik opgaven. Siden har han været involveret i flere projekter gennem organisationen.
”Det betyder meget for mig, at jeg kan være med til at gøre en forskel ved at gøre arkitektur mere tilgængelig for mindre ressourcestærke borgere – hvad enten det er hjemløse i Aarhus eller børn og unge i Nairobis slum. Derfor er jeg medlem af og frivillig i Arkitekter Uden Grænser,” forklarer Mahamed Abdi.
Panafrikansk restaurant trak ham hjem
Alligevel var det muligheden for at skabe en panafrikansk restaurant på Nørrebro, der fik Mahamed til at skifte spor for en tid.
”Jeg siger aldrig nej til muligheder, og har altid gerne ville drive en restaurant. Da en ven ringede til mig, mens jeg arbejdede i Gambia, og fortalte, at han havde et lejemål til en restaurant, sagde jeg først nej tak, da det var lidt for tidligt i forhold til mine planer. Men da jeg hørte, at lejemålet lå i Blågårdsgade, blev det svært. Der ville jeg gerne være,” siger Mahamed, som allerede under sine studier på arkitektskolen i København var involveret i butiksdrift i netop Blågårdsgade.
Februar 2019 åbnede den panafrikanske restaurant Sasaa derfor tæt på Nørrebrogade.
”Jeg har altid elsket mad og ved, hvor vigtig mad er – også socialt. Samtidig ville jeg rigtig gerne introducere køkkenet fra det afrikanske kontinent og skabe en restaurant, der omfavner, hvad de forskellige regioner har til fælles,” siger Mahamed, som kunne bruge arkitektfaget til udviklingen af restauranten: ”Takket være mit fag, er jeg er mere bevidst om æstetik, farver og former, både når det gælder indretningen af stedet, valget af tallerkener og anretningen af maden,” forklarer Mahamed.
I dag kører restaurant Sasaa fint, og Mahamad bruger igen mest tid på arkitektur-opgaver, både freelance og for Arkitekter Uden Grænser. Samtidig drømmer han om en dag at flytte den lille familie til Afrika, for som arkitekt at arbejde videre med at skabe bedre og billigere boliger i de kraftigt voksende storbyer.
