Vi glæder os til at slå dørene op for udstillingen Informal Horizons på Arkitektskolens bibliotek nu på onsdag den 4. september. Udstillingen sætter fokus på nogle af de problematikker, som knytter sig til de omfattende urbaniseringsprocesser, der i disse år finder sted i Afrika.
Afrika er verdens mindst urbaniserede kontinent, men er præget af hastig byvækst, hvor folk flytter fra land til by i søgen efter et bedre liv. Næsten 70% af den urbane befolkning bor i områder, som FN definerer som slum. Områder der er karakteriseret ved dårlige boliger, overbefolkning, usikre ejer- og lejerforhold samt mangel på rent drikkevand og kloakering. Udstillingen fokuserer på uformelle bosættelser og jordrettigheder i Østafrika og viser Arkitekter Uden Grænsers projekter i regionen.
Udstillingen er lavet af Arkitekter Uden Grænser og Institut for Bygningskunst, By & Landskab, KADK.
TID og STED
KADK biblioteket, Danneskiold-Samsøes Alle 50, 1434 København K.
Åbningsreception onsdag d. 4. september, kl. 17.00-19.00. – Alle er velkomne!
Udstillingen er åben fra den 2. september – 11. oktober 2019, alle hverdage kl. 9.00 – 19.00.