Projektinfo
- Lokalitet: Cambodia
- Projektperiode: 2012 - 2014
- Bygherre: Janet Gracey
- Areal: Ukendt
- Samarbejdspartnere: Janet Gracey, Mech Samuth, Ingeniører Uden Grænser.
- Finansiering: Medarbejdernes Honorarfond i Novogruppen, Myhrwolds Fond, Laaenhusfonden og Fabrikant Mads Clausens Fond.
- Projektgruppe: Aurora Lykke Ekman, Signe Skaar Pedersen, Ane Lohse Kristiansen, Johanne Vestergaard, Agnethe Plauborg Lorentzen, Mette Damkiær Høffding, Nanna Riise Nielsen.
- Kontakt: [email protected]
Projektet indbefattede planlægning, design og konstruktion af to børnehaver med tre klasselokaler og tre toiletter i hver bygning for 3-5 årige børnehavebørn.
Under De Røde Khmerer i 60’erne og 70’erne blev mange uddannelsesinstitutioner i Cambodia ødelagt. Siden da har flere NGO’er finansieret genopbygningen af skoler og børnehaver, men desværre har mange af børnehaverne bygget i 90’erne og i begyndelsen af 00’erne ikke kunne modstå det barske klima, da de er bygget i træ. Mange af dem er sidenhen ødelagt af oversvømmelser, termitangreb osv.
Det har derfor været yderst vigtigt at børnehaverne er bygget i robuste materialer som kan modstå klimapåvirkninger, og samtidig sikre naturlig ventilation og lys inde i bygningen, da der er ringe adgang til elektricitet.
Vores design af børnehaver har fokuseret på en mere legende tilgang og en appel til børnenes kreativitet. Vi har inkluderet bæredygtige elementer både socialt og i vores valg af materialer.
UDVIKLINGSMÅL
- Børnehaver i Cambodia fungerer som en introduktion til uddannelsessystemet, hvor børnene lærer basale færdigheder, som gør dem klar til skolens første klasse.
- De opnår sproglig og fysisk stimulation og lærer basal hygiejne og at bruge et toilet. Hertil kan lærerne følge med i børnenes trivsel og sikre at de udvikler sig samt får de nødvendige vaccinationer.
Se mere om projektet på www.facebook.com/CambodiaKindergartens.