Projektet vil omdanne Mellemfolkeligt Samvirkes gårdmiljø på Fælledvej 12, til at blive mere sammenhængende, helstøbt og grønt, og i højere grad kunne fungere som et grønt læringsrum inkl. et nyt orangeri, for en række civilsamfundsaktører på Indre Nørrebro.
Vi leder efter to medlemmer til vores nye projektteam, med følgende profiler:
Visuel fortæller med gode præsentations- og 3D visualiseringsevner. Projektet kræver yderligere fundraising for at kunne realiseres, og her har vi brug for en talentfuld visuel fortæller der evner at omsætte skitser og tegninger til et grafisk attraktivt produkt.
Landskabsarkitekt, med dyb interesse for naturligt design, klimatilpasning og hvordan en øget biodiversitet kan understøttes i en urban kontekst. Vi leder efter en person der har erfaring med at bringe ambitiøse grønne visioner til live og har lyst til at sætte sine evner i spil på denne test-case for et grønnere og mere biodiverst Nørrebro og København.
Som frivillig hos Arkitekter Uden Grænser skal du kunne lægge min. 5-10 timer ugentligt, og du skal være nogenlunde fleksibel ifht. at deltage i aftenmøder, da projekt-teamet ofte vil samles om eftermiddagen/aftenen pga eget arbejde i dagtimerne. Arbejdet er frivilligt og ulønnet, men vi kan tilbyde diverse kurser omkring udviklingsarbejde og i øvrigt et hyggeligt og understøttende frivillig-miljø, og muligheden for at være medskaber af et unikt sted i hjertet af København.
Send en motiveret ansøgning til Josefine på [email protected] senest d. 19.9 og fortæl lidt om dig selv og hvad du kan bidrage med, og hvilken af de to profiler du søger. Vi holder samtaler i uge 38.
Spørgsmål om de to profiler kan også stiles til [email protected] eller du kan ringe til Anton på 60894007 og høre nærmere.