AT DESIGNE MED MENNESKER, i modsætning til at designe for mennesker, skaber mere demokratiske og inkluderende samfund. Hvorfor er borgerinddragelse så vital en funktion i den måde hvorpå vi træffer beslutninger? Hvordan tager beboere fra et slumkvarter i Kampala, Uganda, ejerskab over et biocenter? Hvordan samarbejder man på tværs af magt- og beslutningsstrukturer? Og hvem ejer jorden?
OPLÆG OG DEBAT med
• Annika Agger, Lektor med speciale i borgerinddragelse, RUC
• Jeanette Frisk, Partner, Arki_Lab
• Anton Ryslinge, CEO, Arkitekter Uden Grænser.
AFTEN UDEN GRÆNSER er en række af events, hvor medlemmer og nysgerrige sjæle kan blive klogere på udvalgte emner inden for arkitektur, byrum og design. Det er gratis og ikke kun for medlemmer – alle er velkomne, så tag gerne en ven med. Vi byder desuden på et glas vin eller vand og du er meget velkommen til at blive hængende efter debatten for en snak med nogle af os fra AUG.
Tilmelding
Deltagelse er gratis, men du må meget gerne tilmelde dig, så vi ved ca. hvor mange der kommer. Du tilmelder dig på Facebook (eller alternativt pr. mail til [email protected]).
Tid og sted
Arrangementet finder sted torsdag d. 6. oktober i lokalet Community Hall hos Mellemfolkeligt Samvirke på Fælledvej 12, 2000 København N. Dørene åbner kl. 17.30 og vi går i gang kl. 18.00. Vi glæder os til at se jer!
AFTEN UDEN GRÆNSER er støttet af Dreyers Fond.