Bygningerne vi bor, arbejder og opholder os i, har en stor påvirkning på vores sundhed. Som arkitekter kan vi arbejde aktivt for at reducere og eliminere de sundhedsfarer og smittekilder, vi omgiver os med.
Sundhed og arkitektur er mere end bare klinikker og hospitaler. Selv små tilpasninger af design kan ændre menneskelig adfærd, mindske en risiko og løfte hele samfund ud af sundhedskriser.
I denne Aften Uden Grænser går vi på opdagelse i Arkitekturens rolle indenfor sundhed, med fokus på det Globale Syd. Vi vil blive introduceret til forskning på området, konkrete projekter og hvad det vil sige at arbejde med sundheds-byggerier, som arkitekt.
Eventet bliver afholdt torsdag den 9. November fra kl 18:00 til 20:00, i Valencia Salen på Vesterbrogade 32, København.
Oplægsholdere:
Peter Kjær Mackie Jensen, Professor og Ph.D., Copenhagen Center for Disaster research, Københavns Universitet
Mauro Lucardi, Arkitekt og frivillig hos Læger Uden Grænser
Jakob Brandtberg Knudsen, Dekan, Det kongelige Akademi
Aften Uden Grænser er kvartalsvise events, arrangeret af Arkitekter Uden Grænser. Formålet er, at udvide arkitektfaget og vise at arkitekter og relaterede fagligheder kan bidrage til at skabe udvikling og forbedre vilkårene for udsatte grupper i ind- og udland.
Aften Uden Grænser er gratis og offentlige arrangementer.
Tilmeld dig venligst via linkedin eller facebook.